Der var engang... nu sker der sikkert allerede noget oppe i dit hoved. Hvad tænker du når du hører: "Der var engang...?" - Vi har alle en eller anden for forståelse med i bagagen, som gør at vi har en forbindelse til fortællingen: Eventyr.
Men hvordan kan fortællingen og eventyret bruges i den pædagogiske praksis?
Gennem højtlæsning, skuespil, leg, dukketeater mm. udvikler børnene deres sproglige og sociale færdigheder. Børnene får også skærpet deres sanser, og udviklet deres opmærksomhedsevne.
Eventyret kan bruges til at lære børnene nye ord, altså udvikle deres sproglige færdigheder. Lære dem at forstå sig selv, ved at projicerer (overfører) dem selv over på eventyr figurerne, og dermed lærer børnene noget moral gennem fortællingerne. Hvis vi fx. tager eventyret "Klodshans" kan børnene få en forståelse af at man skal tro på sig selv, hvis man kæmper nok for det, skal det nok lykkedes. Eventyret kan dermed styrke børnenes selvbillede, og motivere dem til at tro på sig selv. Igennem indlevelse i de forskellige karakterer i fortællingen begynder børn at skabe empati, og får dermed en forståelse fra andre.
Derudover styrker højtlæsning og andre måder at fortælle eventyrene på, også samværet og fællesskaber, uanset kulturel baggrund, mellem dem, der er med til at lytte og fortælle. Altså bliver fortællingen et samlingspunkt for institutionens børn og pædagoger, det fælles tredje, hvor de kan fordybe sig, skabe relationer og rette sanserne mod det fælles tredje, som netop bliver fortællingen. Fortællingens rum kan være et konkret fysisk rum, men det bliver også et mentalt rum - et rum i bevidstheden. Når børnene bliver inviteret ind i det her fysiske rum, har de allerede en forventning om, hvad der skal ske, de ved på forhånd hvordan de skal forholde sig.
Eventyret kan bruges på et utal af måder i den pædagogiske praksis - det handler blot om at have kreativiteten med sig og bruge det!
Har du nogle erfaringer med brug af eventyr??
Stay in touch ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar