Hygiejne uge i Børnehaven Sæbeboblen

Her er så den video, som vi har lavet til modulet "Professionel kommunikation" :-).

FILMFESTIVAL

Som vi skrev i vores sidste blogindlæg har vi i det sidste stykke tid arbejdet med at producere en film, som skal vises i morgen fredag d. 22. maj på den STORE filmfestival!!

Det er en film vi har lavet ud fra en praksisfortælling, som også blev opgivet i sidste blogindlæg, som fangede vores opmærksomhed i forhold til Modul 2: PROFESSIONEL KOMMUNIKATION...

Som det vil komme til udtryk i vores film har vi lagt vægt på ICDP (metode som vi også har lavet et blogindlæg om), og FORTÆLLINGEN - her kommet med et bud på, hvordan fortællingen kan bruges i praksis når vi snakker om kommunikation og læring.

Vi glæder os til at vise jer vores film her på bloggen, men I må vente til den er blevet vist på FILMFESTIVALLEN :-) :-)

Ugen der gik...

I sidste uge startede vi vores afsluttende projekt her på modul 2: "Professionel Kommunikation". Opgaven går ud på at lave en film, som tager udgangspunkt i en af vores praksisfortællinger fra feltstudierne. Filmens krav er at den skal være 3-6 min. samt have relevans for modulets teorier, derudover er det kun fantasien, der sætter grænser. Filmen skal vises i næste uge fredag d. 22 maj på filmfestivalen - så glæd jer til næste uge, hvor vores film bliver offentliggjort her på bloggen!!!

Her er den praksisfortælling vi har valgt at tage udgangspunkt i:

"Klokken er 9 og det er tid til morgensamling hos Grønærterne. Der er ca. 12 børn og 1 pædagog. Børnene sidder i rundkreds på gulvet ovenpå deres billede af dem selv (som hænger fast på gulvet) og pædagogen står op. Hun siger at når de er færdige med at spise æbler skal de igen have vasket hænder. Pædagogen spørger hvorfor de skal det? Børnene rækker hånden i vejret og siger fx: ”det er fordi vi skal lære det”, ”fordi vi skal vaske vores hænder”. Pædagogen nikker og tager en bøtte med grøn maling frem. Hun siger at hun lige om lidt i små grupper af tre tager dem med ud på toilettet, hvor de alle skal prøve at vaske hænder i grøn maling. Jeg går med en gruppe på tre ud på toilettet og observerede, hvad der foregik. Pædagogen fortalte børnene at de skulle gøre med malingen som de ville gøre, hvis det var sæbe. Da de havde gjort det kunne pædagogen se og fortælle, hvor de hver i sær ikke havde gjort det ordentligt. Fx mellem fingrene. Pædagogen sagde hvor de havde gjort det godt, og hvor de skulle blive bedre til det. Derudover tog pædagogen en Ipad og tog billeder af børnene mens de ”vaskede” deres hænder i maling".

Her er der lidt stemningsbilleder og en lille smagsprøve på, hvordan filmens proces har været:


 

Stay in touch ;-) ...

Sanseleg i institutionen

I sidste uge var vi tirsdag, onsdag og torsdag på feltarbejde. Os i gruppen var tre forskellige steder, og vi har valgt at tage udgangspunkt i en igangsataktivitet som Gina var med til ude i den institution hun var i. 

Først har vi nogle refleksioner Gina, havde gjort sig inden hun kom ud i børnehaven.

"Jeg forventede at pædagogerne ville fortælle mig om deres hverdag på stedet, og en lille rundvisning. Desværre blev det ikke sådan. Da jeg mødte ind virkede det ikke til at nogen af pædagogerne vidste vi skulle komme. De lod os stå i ca. 15 min. før der var en pædagog som kom og bød os velkommen. Efter vi blev budt velkommen fik vi mulighed for at spørge om, hvad vi måtte lave med børnene."

"Mine egne forventninger til dagen blev dog indfriet. Jeg fik leget med børnene, og kom til at lære nogle af børnene at kende og omvendt. Dog synes vi ikke der var nogle specielle aktiviteter, der var sat i gang af pædagogerne på stedet, så vi besluttede os for at igangsætte en aktivitet selv."

Sanseleg - aktivitet:

Pædagogiske overvejelser:

         -Hvem skal deltage?

·      - Hvorfor er netop denne gruppe udvalgt?

·      - Hvilke fordele/hvilke kvaliteter indeholder denne aktivitet/dette forløb?

·      - Hvad er min rolle i aktiviteten?

·      - Hvad er formålet med forløbet? (langsigtet og kortsigtet)

    - Hvilke rum skal der skabes for at aktiviteten kan udføres? 

      Sanselegen forgik på den måde, at der blev fortalt en historie om en troldefamilie. Børnene var sammen to og to, hvor den ene startede med at ligge og blev massegeret ud fra historiens indhold, derefter blev der byttet roller. Et eksempel fra historien var: "Pludselig blev det uvejr. Store sorte skyer samlede sig og selv om ørnen fløj alt hvad den kunne - var skyerne hurtigere. Nu begyndte det at regne." Til dette skulle børnene bruge deres fingerspidser til at tromme let hen over ryggen på den anden.  

Der var rigtig stor nysgerrighed og deltagelseslyst, og vi havde taget de børn der havde lyst til at deltage. Vi mener denne aktivitet har nogle gode kvalifikationer: f.eks. De bruger deres sanser, det giver berøring, giver fantasi og en ro. Aktiviteten har også denne kvalitet at berøringen betegner det non-verbale og fortællerens stemme udtrykker berøringens historie i ord. Aktiviteten har også den kvalitet, at man berører hinanden uden at krænke hinanden, men får lært at sige til og fra, og den udøvende lærer at lytte efter grænser og ønsker. Vi er rollemodel for børnene, og vi viser hvordan man gør, hvor børnene derefter prøver det af på hinanden.

Vores mål med aktiviteten, var at skabe en positiv kommunikation mellem børnene og lade dem komme tæt på en som de måske ikke har så dyb en relation til, derved kan der skabes nye venskaber/gode relationer og empati børnene imellem, hvilket på længere sigt kan forbygge mobning.

Legen har vi valgt skal foregå et sted, hvor der er gulvplads, med rum til fordybelse, ro og med afdæmpet musik i baggrunden.

Børnenes oplevelse af sanselegen: 

 Deres reaktion var blandet. Dem som ikke syntes det var grænseoverskridende nød historien og massagen. Alle børnene var meget nysgerrige, dog var det ikke alle som havde lyst til at deltage da de fandt ud af, hvad det gik ud på. De små børn var lidt mere usikre og skulle se det hele lidt mere an, før de slappede af. Derudover var det kun en lille del af drengene der ville være med. De af børnene som var med, blev fuldstændig grebet af stemningen og endte nærmest i en dvaletilstand. Børnene synes det var spændende, men de børn som ikke ville være med, ville alligevel gerne observere for at se hvad der skulle ske. Børnene synes at det var dejligt og ville gerne prøve igen.

 Alt i alt var det en god oplevelse og vi accepterede børnenes grænser. De måtte være med hvis de havde lyst, og observere hvis det passede dem bedre. Vi håber på at de sociale relationer/personlige grænser, som kommer ud af sådan en sanseoplevelse kan videreføres til andre relationer eller situationer.

Til en anden gang, skal vi være opmærksomme på at det ikke er alle børn der kan lide at røre de andre børn eller blive rørt selv. Derudover var denne aldersgruppe (3-5 år) for lille til at finde koncentrationen eller roen til at massere eller vente til man skulle masseres. Det resulterede i at, frem for at de skulle massere hinanden, mindskede vi holdene og masserede børnene hver især. Dette gav et fantastisk resultat, de fandt roen og koncentrationen, og kan i fremtiden betyde at de kommer ud over deres utryghed ved berøring.

Det er rigtig vigtigt, ved afslutning af legen, at børnene får ro til lige at vågne og komme sig ovenpå oplevelsen. Endvidere er det vigtigt at man fører en rolig stemme så der bliver en afslappet atmosfære. Det virkede rigtig godt med den stille afslappende musik. For at udvikle rummet og atmosfæren, kunne man rulle gardinerne ned, slukke lyset, og lave hyggebelysning og lægge tæpper over benene på børnene.

Perspektiver - hvad gjorde sanselegenà

·      Pædagogisk perspektivà leg, læring og kommunikation

·      Psykologisk perspektivà undersøge børns evner til at sætte grænser, løsne følelser

·      Neuropædagogisk perspektivà Berøring af kroppen, stimulerer hjernen

·      Sociologisk perspektivà Træning til aktiv samvær

 Set ud fra et pædagogisk perspektiv, kan man ved berøring, sanse og relations aktiviteter forbygge mobning og udvikle nye gode sociale relationer mellem hinanden. Derudover udvikles empatien og samspillet både mellem børnene, men også blandt de voksne.

"Alt i alt har vi haft nogen dejlige dage, og personalet har givet fuldt ud tilfredshed med os og ser gerne at vi får praktikplads i huset." 

Stay in touch :-).

ICDP

I sidste uge arbejde vi med ICDP (Internationel Child Development Program) Kort sagt er ICDP et forebyggende og omsorgsvejledende program, der har til formål at forhindre omsorgssvigt og misbrug af børn.

ICDP er:

-Forebyggende frem for problemløsende
-Barnets ressourcer er i centrum
-Barnet forsøges at blive defineret ud fra positive udtryk --> det er pædagogens opgave at forandre indstillingen til barnet og ikke omvendt. Fx Karla tisser i bukserne. Det er nu pædagogens opgave at ændre og lave en strategi for at Karla holder op --> altså er det min opgave som pædagog at ændre mig for Karla kan ændre sig.
- Pædagogen følger barnets signaler og impulser
-Vi skal se barnet inde fra
- Fokus på de "Gyldne øjeblikke" --> se på det barnet kan, og ikke på det det ikke kan

ICDP består af 8 samspilstemaer:

Den følelsesmæssige dialog 1 - 4:

·       -Vis positive følelser – vis, at du er glad for barnet/ den unge

·       -Justér dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ

·      - Tal med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at igangsætte en ”følelsesmæssig samtale”

·       -Vis anerkendelse og giv ros for det, barnet kan

Meningsskabende dialog 5 – 7: 

·       -Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed, således at I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne

·       -Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme

·       -Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet

Den grænsesættende dialog 8:

·       - Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde – ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen

Udfra samspilstemaerne fik vi til opgave at reflektere over, hvordan pædagogen kan anvende principperne for ICDP's samspilstemaer. I vores gruppe valgte vi at have fokus på omsorgssvigtede børn og unge, der bor på en døgninstitution.

Som sagt ligger ICDP vægt på at fokusere på det positive, derfor spurgte vi os selv om: "Hvad kan vi gøre for at børnene og unge på vores døgninstitution synes det er et trygt sted at være, har lyst til at være her og ikke stikker af? Det er her ICDP siger at vi skal se dem inde fra, altså stikker de af fordi de ikke kan være nogen steder. Her må vi gå ind sammen med børnene og de unge og arbejde med rammerne i institutionen og gøre det hjemligt. Derudover skal vi udvise empati og forståelse overfor vores brugere. Fx spørge: "Hvad er grunden til du stikker af?". "Jeg kan godt forstå du stikker af, det kan godt være hårdt at bo her, her er regler du skal følge osv. Men hvad kan vi gøre så du har lyst til at være her sammen med os?". Vi skal forebygge at de stikker af ved at gøre det trygt og hjemligt og sørge for at de fysiske rammer er i orden. Vi justerer os i forhold til vores brugere. Derudover skal vi give dem ros for at de ikke er stukket af i noget tid (hvis det er situationen) --> Altså har vi fokus på de gyldne øjeblikke. Sige: "Vi synes det er rart når du er her, og mangler dig når du ikke er her". Vi viser positive følelser for dem, og er glade for den enkelte. Vi skal også lave nogle aktiviteter i døgninstitutionen, hvor vi har fokus på det brugerne er gode til, det de har interesse for og lægge vægt på det og bruge det praktisk --> fælles interesser. 

Det var blot et eksempel på en døgninstitution, hvor vi har prøvet at bruge nogle af ICDP's metoder.

Har I er erfaringer med brug af ICDP i praksis?

Stay in touch......