mandag den 11. maj 2015

Ugen der gik...

I sidste uge startede vi vores afsluttende projekt her på modul 2: "Professionel Kommunikation". Opgaven går ud på at lave en film, som tager udgangspunkt i en af vores praksisfortællinger fra feltstudierne. Filmens krav er at den skal være 3-6 min. samt have relevans for modulets teorier, derudover er det kun fantasien, der sætter grænser. Filmen skal vises i næste uge fredag d. 22 maj på filmfestivalen - så glæd jer til næste uge, hvor vores film bliver offentliggjort her på bloggen!!!

Her er den praksisfortælling vi har valgt at tage udgangspunkt i:

"Klokken er 9 og det er tid til morgensamling hos Grønærterne. Der er ca. 12 børn og 1 pædagog. Børnene sidder i rundkreds på gulvet ovenpå deres billede af dem selv (som hænger fast på gulvet) og pædagogen står op. Hun siger at når de er færdige med at spise æbler skal de igen have vasket hænder. Pædagogen spørger hvorfor de skal det? Børnene rækker hånden i vejret og siger fx: ”det er fordi vi skal lære det”, ”fordi vi skal vaske vores hænder”. Pædagogen nikker og tager en bøtte med grøn maling frem. Hun siger at hun lige om lidt i små grupper af tre tager dem med ud på toilettet, hvor de alle skal prøve at vaske hænder i grøn maling. Jeg går med en gruppe på tre ud på toilettet og observerede, hvad der foregik. Pædagogen fortalte børnene at de skulle gøre med malingen som de ville gøre, hvis det var sæbe. Da de havde gjort det kunne pædagogen se og fortælle, hvor de hver i sær ikke havde gjort det ordentligt. Fx mellem fingrene. Pædagogen sagde hvor de havde gjort det godt, og hvor de skulle blive bedre til det. Derudover tog pædagogen en Ipad og tog billeder af børnene mens de ”vaskede” deres hænder i maling".

Her er der lidt stemningsbilleder og en lille smagsprøve på, hvordan filmens proces har været:


 





Stay in touch ;-) ...

2 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Vi synes I viser et sjovt, men også godt budskab med jeres film. I benytter jer af sjove figurer og lydeffekter og vi kan lide idéen om jeres budskab om at benytte ICDP som noget forebyggende ligesom hygiejnen. Det er fedt at filmen er rettet mod børn, men samtidig også mod pædagoger i forhold til ICDP. God og sjov film ;)

    Gruppe 1, PV15S

    SvarSlet